Great Dane - Nyt dansk flyselskab satser på Nice, Edinburgh og Dublin (samt charter)
Midt i det måske største økonomiske stormvejr i flybranchen siden finanskrisen er det nye danske flyselskab Great Dane ved at blive født.
Nyt dansk flyselskab - Great Dane Airlines
Great Dane Airlines - hvem står bag?
Det nye flyselskab tegnes af Thomas Hugo Møller og Huy Duc Nuyen; begge fra Hjørring.
Førstnævnte er uddannet pilot og vil selv flyve nogen af afgangene fra Aalborg Lufthavn til Edinburgh, Dublin og Nice.
Der startes efter planen ud med 3 flyvninger ugentligt mellem Edinburgh og Aalborg Lufthavn og én ugentlig afgang til henholdsvis Nice og Dublin Lufthavn.
Huy Duc Nuyen bliver finansdirektør i det nye Great Dane flyselskab. Han har tidligere sammen med Thomas Hugo Møller drevet Pet Food Nord - en webshop med dyrefoder. Begge er opvokset i det nordjyske og mener at have spottet et marked for indsættelse af denne mindre flytype fra Aalborg.
Mere om historien på Børsen.
Fly leases og samarbejde med Bravo Tours etableres
Great Dane Airlines vil anvende Embrear ERJ 195AR fly med plads til mellem 100 og 120 passagerer. Flyene leases og der er allerede en aftale med charterseslabet Bravo Tours om at flyve gæster til Mallorca, Bulgarien og Grækenland.
Billet-salget starter 5. marts. Great Dane Airlines har dog endnu ikke licens til at flyve. Der mangler med andre ord en AOC (Air Operator Certificate), men ansøgningen til myndighederne er sendt. Personale og piloter skal også rekrutteres.
Hvis alt går vel, flyver Great Dane Airlines med de første gæster i juni.
Edinburgh ruten skal afgå 3 gange ugentligt fra Aalborg Lufthavn, mens Nice og Dublin ruterne planlægges med én ugentlig afgang hver.
Se også: Flyruter fra Aalborg Lufthavn.
Link: https://www.guide-billig-billeje.dk/nyheder-billeje/great-d...
Opdateret: 18. February. 2019
Fra: Guide til billig billeje: Nyheder om billeje
Temaer: nyheder