Tilmeld RSS feed

Seneste nyheder

Temaer

Tilmeldte feeds

Søg:

i-Danmark.dk

Gaarsmand IT



nyheder
  nyheder turistkontor
  nyheder sociale medier
  nyheder azorerne
  nyheder branche
  nyheder mad & vin

SAS og sandsynligvis også Norwegian reddes fra ruin og coronavirus

Flyselskaber uden kunder og med mange faste omkostninger overlever ikke længe.

Heldigvis står SAS til at blive reddet i form af en statslig garanti fra Danmark og Sverige på samlet 2 milliarder kroner, skriver DR d. 17. marts 2020.

Man må forvente at der er flere penge, hvor de kommer fra, hvis yderligere understøttelse af SAS bliver nødvendigt. Ellers ville den danske og svenske stat næppe træde til.

SAS Norwegian redning

Udsigt til redning af SAS og Norwegian.

Norwegian tæt på konkurs – den norske stat træder sandsynligvis til
Samtidig er der forlydender om at Norwegian vil få en lignende redningskrans af den norske stat.

Flyselskabet Norwegian er et privat selskab, men anses som essentielt for det norske samfund og for norsk beskæftigelse.

Hvorvidt den norske stat vil træde til og under hvilket betingelser blæser midt-marts-2020 stadig i vinden, men som stor virksomhed og som vigtig infrastruktur for det norske samfund må det betegnes som sandsynligt at Norwegian overlever med den norske stat som garant. Se også artikel på E24.no.

Masser af flyselskaber vil gå konkurs
Listen over konkurser i branchen er lang – se et udvalg.

FlyBe, Europas største regionale flyselskab gik konkurs i starten af marts 2020.

Flyselskaber skal leve op til krav om sikkerhed og er nødt til at have en anseelig kapital i ryggen for at operere. Er der ingen kunder, ædes kapitalen lynhurtigt op af udgifter til fly, personale, lufthavnsafgifter osv.

Norge solgte sin ejerandel i SAS
En stærkt medvirkende årsag til at både SAS og Norwegian formodentligt bliver reddet ud af corona-krisen er at Norge i 2018 solgte alle sine aktier i Det Skandinaviske Luftfartsselskab SAS – se artikel i Børsen.

På underfunding vis baner salget af aktier i SAS for et par år siden vejen for at Norges statskasse (finansminister) og regering med god ret og til den norske befolknings bedste kan argumentere for at det er en god ide at redde Norwegian fra corona-krisen.

Vil den norske stat ikke redde Norwegian, ser det sort ud. Selskabet har alt for megen gæld til at private investorer vil binde an med en redningsaktion. Se også Simply Flying.

Både Easyjet og Ryanair vil få brug for hjælp – omend måske muligt fra private investorer. WizzAir med langt lavere omkostninger end Norwegian vil måske også få et ’blidt skub’ i den rigtige retning af den ungarske regering og er heller ikke uinteressant for private investorer.

Opdateret: 17. March. 2020

Fra: Guide til billig billeje: Nyheder om billeje

Temaer: nyheder

Forrige | Næste